HVEM ER VI

Hos Bakery by Hermann stiller vi store krav – store krav til os selv og til kvaliteten af de brød og kager vi sender ud af huset. Brødet fra Bakery by Hermann er kold- og langtidshævet, og med vores egen surdej får vi den gode dybe smag og karakteristiske sprøde skorpe. Langtidshævede brød fra Bakery by Hermann er altid friske og lækre og vi bager fra tidlig morgen og resten af dagen, for at sikre, at vi altid har friskt brød til vores kunder.

Bakery BY Herman - Forretning
Lækkert brød fra BakeryByHermann

FILOSOFIEN BAG BRØDET

Hos Bakery By Hermann er vores filosofi at give kunden en kompromisløs oplevelse. Det gør vi ved, at bage vores brød ud fra naturlighed, traditioner og ikke mindst den autentiske smagsoplevelse. Vores brød bliver bagt med mel uden stråforkortere og unødvendige tilsætningsstoffer og det har vi certifikat på.

KÆRLIGHEDEN TIL BRØDET

Hos Bakery By Hermann er alle vores deje langtidshævede og tilsat vores egen fordej eller surdej. Vi bager alt vores brød i vores franske herdovn. Denne type ovn bager uden luftcirkulation. Brødet bliver lagt direkte ind på en ca. 275 grader varm stenplade, dampet let og bagt i omkring en time. Herved beholder brødet sin naturlige saftige krumme og får en sprød skorpe.

BakeryByhermann-piger

DEN LOKALE FAVORIT

Hos Bakery By Hermann tilsigter vi reelt set at være den lokale bager, hvor kunden altid får en kvalitetsoplevelse til konkurrencedygtige priser. Vi ønsker at bevare en bestemt standard - nemlig en smagsoplevelse som er unik for beboere og lokalsamfund. Deres helt egen lokale kvalitetsbager.

CHARMEN I VARMEN

Omgivet af charmerende indretning, med håndmalet fliser fra Frankrig som pryder vægge og en salgsdisk omringet af natursten, er det ikke alene nemt, men også bekvemt for kunderne at besøge vores butikker og få handlet deres morgenbrød og brød, hente deres kagebestilling eller frokost. Elementerne afgiver ikke kun en hyggelig følelse, men også et præg af luksus.

BakeryByHermann-Charlottenlund

HERMANNS UDVALG

Vi ønsker at gøre op med det masseproducerede, gøre op med det kedelige og lettilgængelige. Derfor er vores produkter afhængige af deres rigtige sæsoner. Bær, er ikke de samme året rundt. Chokolade er forskellig alt afhængigt af hvad du bruger den til. Raskning, bagning og håndtering af brød er et håndværk, ikke hasteværk. Derfor består vores sortiment af det klassiske, men også nye, kreative og innovative produkter, som kommer løbende året rundt. Vi adskiller os fra andre bl.a på vores store sortiment af konditori i butikkerne. Derudover byder vi på vores egne unikke versioner af kundernes ynglingskager.

ET FANTASTISK TEAM

Vi er +50 ansatte hos Bakery By Hermann. Vi tror på at sammenhold, gode vilkår og næstekærlighed, er vejen frem til dygtig, ivrig og engageret arbejdskraft. De står allesammen for den daglige drift, ugen ud, året rundt. Vi har vores egne bagere, egen konditor og egne chauffører. På den måde kender alle hinandens funktion, hvilket er med til at opretholde vores høje standard og kvalitet.